Julemenu på SKAAL

Alle Julefrokoster på SKAAL – Craft Beer & Food laves af stedets egne kokke. På SKAAL tilbydes du en lækker julemenu, og du har mulighed for at tilvælge en ølmenu med øl fra stedets 48 forskellige fadølshaner. Læs mere om SKAAL: Klik her

SKAAL tilbyder følgende julemenuer

  • Julemenu med velkomstdrink: pr. kuvert 395,-
  • Julemenu med lille ølmenu*: pr. kuvert  575,-
  • Julemenu med stor ølmenu**: pr. kuvert 655,-

*Lille ølmenu inkluderer 2 små øl (25 cl.) til forretten, 2 små øl til hovedretten, samt en lille øl til desserten.
**Stor ølmenu inkluderer 2 store øl (40 cl.) til forretten, 2 store øl til hovedretten, samt en lille øl til desserten. 

SKAALs Julemenu 2017

Det kolde bord

  • Sild (karry og alm marinerede) Rødløg, kapers og dild.
  • Fiskefilet m. remoulade og citron
  • Æg med Rejer m. mayo og citron
  • Gravede laks m. dildsauce.

Det varme bord

  • Flæskesteg, rødkål, kartofler og skysauce.
  • Confiteret andelår m. svesker/æble.
  • Frikadeller m. Syltede agurker.
  • SKAALs hjemmelavet Julesalat.

Dessert

  • Ris ala mande m. kirsebærsauce.
  • Filterkaffe.

 Brød

  • Rugbrød og groft brød fra Lagkagehuset.

SKAALs Juleøl menu 2017

Velkomst

Santastisque – Bryggeriet To Øl

To Øl har her taget udgangspunkt i den belgiske hvedeøl, som kaldes for Witbier. Witbier er en hvedeøl, der er tilsat citrusaromaer i form af korianderfrø og citruskaller, hvilket giver en mere frisk og frugtig hvedeøl. Denne øl er brygget med citron, lime, koriander og kardemomme, som giver et behageligt krydret og friskt udtryk, samtidig med at kardemommen får tankerne hen på jul, hygge og godt selskab.

Forret

Julehvede – Indslev Bryggeri

Flot rødlig hvedeøl med en fin afrundet maltsmag. Øllen har en god balance mellem kanel og en let, krydret sødme med et strejf af nellike. En øl, der virkelig smager som julen dufter. Selvom øllen er fyldig og krydret, er den stadig frisk og mild, hvilket gør den aldeles velegnet til de kolde anretninger ved julebordet med blandt andet fisk.

Frostbite – Bryggeriet To Øl

Flot gylden amerikansk pale ale, der er brygget med appelsin og granskud, hvilket giver øllen en både frisk og krydret karakter. Øllen har derudover en flot maltdybde, der gør den særdeles velegnet til mad. Øllen er udover grandskud og appelsin brygget med 5 forskellige humletyper, der giver øllen en frugtig karakter af blandt andet citrus frugter, hvilket gør øllen behageligt frisk. Humlebitterheden har en fin rensende effekt, der giver god balance til den tunge julemad.

Hovedret

Golden Naked Christmas Ale – Jacobsen

En engelsk strong ale på 7,5 % som både har fylde og krop til at matche den fede og tunge julemad. Øllen er gæret to gange og har fået tilsat sveskejuice, som både gør den rund, frugtig og juleagtig. Smagsoplevelsen er sødlig og har noter af ristet malt, appelsin, citron, lakrids og en anelse kanel. Alkoholen og de krydrede noter giver fint modspil til alle de andre smagsindtryk.

Herslev Stjerne Bryg

Økologisk Stjernebryg fra Herselv Bryghus er brygget med seks forskellige typer malt, der giver den mørke øl et flot rødligt skær. Øllet har kraftigt fylde, og en god portion restsukker giver øllen en behagelig sødme. Der er skruet op for julestemningen med et strejf af stjerneanis og koriander. Øllen er yderst velegnet som ledsager til den traditionelle danske julemad som for eksempel and. Øllen har fået en relativt stor portion humle, som giver god balance til de sødlige og tunge smage i øllen og maden.

Dessert

Mark Kirsebær

Øllen er syrlig, frisk og rød. Øllen har tydelig smag af kirsebær og en god afrundet balance mellem syrlighed og sødme. Alle ingredienserne i denne øl kommer fra Herslev Bryghus’ egne marker. Øllen er brygget uden humle, men er i stedet gæret vildt på hø og lokale kirsebær. En yderst drikkevenlig øl, som er en sjov og anderledes ledsager til julens risalamande og kirsebærsauce.


Lyder det lækkert? Book din julefrokost her.